Vegansk mad smager ikke godt.

Jeg har spottet mange mennesker, der lige er sprunget ud som vegetare eller veganere, som siger at de ikke kan få tofu til at smage godt eller at tekstureret sojaprotein ikke lige er dem. Som med så mange andre ting, har smagen at gøre med tilvænning. I sin tid spruttede og hostede jeg også over smagen af øl. Tofu var en by i Rusland. De fleste veganske og vegetariske special-eller efterligningsprodukter er noget ret fremmed og nyt, for alle der er hoppet ud i det her planteliv. Det smager lidt sært og lidt underligt, konsistensen er noget helt andet og man tænker lidt "hvad er det her egentlig"? Jeg ved ikke hvorfor mange tror, at man kan stoppe med at spise animalske produkter fra den ene dag til den anden og pludselig på magisk vis udvikle en vidtspændende vegansk kulinarisk viden. Sådan virker det bare ikke mand. Jeg tæskede mit køkken i et års tid, imens jeg gradvist undersøgte og vænnede mig til at lave mega spændende veganske varianter af min mad og lige pludselig var hverken kød, æg eller mælkeprodukter nødvendige. Man kan sikkert gøre det hurtigere, men man skal have i tankerne, at jeg som udgangspunkt slet ikke havde intentioner om at blive veganer eller endda vegetar. Jeg ville bare gerne leve mere plantebaseret, men synes stadig at min kylling og mine æg bare var alt for fråderen. Som tiden ligesom gik og jeg fik introduceret flere og flere grønne alternativer, fik jeg det også bare bedre og bedre både med min krop, i min krop og i mit sind. Jeg tænkte at hvis jeg kunne få så rar en følelse af sundhed, afbalancerethed og en ro i sindet over at gøre noget jeg anså som godt, hvorfor så ikke bare droppe det skide kød? I did that. Efter fem måneder gik det op for mig at mælk og æg skider lige så meget på naturen og at jeg faktisk fattede svagt mere sympati for en tvangsseriegravid ko, der får taget sine kalve og monteret maskiner til sine patter, indtil hun er så tæt på døden af udmattelse, at man lige så godt kan æde hende. Så det røg også ud til højre. Hvis man er spirituel, kan jeg kun forestille mig, at fortæring af torturerede uskyldige væsener fucker med ens aura eller chakra eller sådan noget shit. Nå.. men min pointe er at det sgu da er nemt nok, at få det hele til at smage godt, når man har undersøgt og testet i pisse lang tid inden man hoppede over i den her vejbane. Hvis man går fra full on kødspiser den ene dag til fuldbyrdet veganer uden at vide hvad gærflager eller Fri er, så kan jeg da godt forstå hvis hele det veganske madunivers hænger en langt ud af halsen. Det er altså hele ens grundlæggende kulinariske viden, som man skal smide på gulvet, samle op og stykke sammen med en kæmpe håndfuld helt nye elementer, alt imens ens krop og smagsløg ændrer sig drastisk. Som nævnt i en tidligere blog er det pisse nemt, at finde alle alternativerne, men alt madlavning med de her alternativer er altså noget helt nyt. Hvis man til og med ikke er tilhænger af køderstatninger som sojaklumper and what not (det tror jeg nu at en meget kødglad ekskødspiser ville være), så er det lige lidt mere farverigt. Det er nemt men det er svært ikk'? Alting er meget tilgængeligt lige pludselig, men det er stadig et spørgsmål om tilvænning. Det gør som udgangspunkt også ondt at blive introduceret til noget der ændrer alle ens værdier. Kød kød nam nam -> no more kød 4 me. Det er et spørgsmål om dannelse der går sindsygt dybt og det gør ondt i hjernemasserne sådan noget. Det er lidt hårdt. Så jeg forstår godt at folk synes at det er svært og jeg forstår godt at nogle mennesker ikke synes at det smager godt. Jeg kunne heller ikke lide det meste kød da jeg var barn, men det var kulturen at spise det, så det skulle jeg død og helvede. Put lidt soja på din tofu ikk'? Det her er 100% en overspringshandling, fordi jeg ikke gider læse om kollegiale uenigheder i den pædagogiske praksis. Jeg gider fandme ikke.. Derfor ranter jeg.. Jeg går ud og handler i stedet.